Kombucha te

Første gang jeg stiftede bekendtskab med den fermenterede drik Kombucha, var på Suhrs Højskole, hvor der var nogle piger som dyrkede den ældgamle kinesiske te. På dette tidspunkt, havde jeg ikke endvidere tænkt over hvad teen var godt for. Men der var noget over den læskende fornemmelse, og den syrnede smag. Hvilket resulterede i, at jeg for snart et halvt år siden startede, og tappede jeg min egen første kombucha te.

Hvorfor skal man drikke Kombucha?

Kombucha er den ‘nye’ helsetrend man skal kende til. I de seneste år har både skønhedsindustrien, og resten af verden, fået øjnene op for hvor vigtig vores fordøjelse er. En velfungerende tarm, og fordøjelse er vigtig for din kropsbalance, dit helbred og ikke mindst din huds udseende.

Kombuchaen er, foruden at være supersund, medvirkende til at give en bedre fordøjelse, og hjælpe til en bedre tarmflora. Under gæringsprocessen danner kombuchaen både B- og C-vitamin, de vigtige aminosyrer også har den et højt indhold af gode, og gavnlige bakterie- og gærkulturer, også kaldet SCOBY (Symbiotic Culture Of Bacteria and Yeast).

Kombucha er antiinflammatorisk, og indeholder probiotika, som er med til at styke immunforsvaret, og har en afgiftende effekt på leveren på grund af dens indhold af glucuronsyre.


Men hvad er Kombucha? Og hvordan fungere den?

Kombucha er en gammel kinesisk fermenteret drik, som har rødder 2000 år tilbage, hvor drikken nærmest var kendt som en livselksir. Kombuchakulturen kan bedst beskrives som en lille kemisk fabrik, hvor en symbiose af bakterie- og gærkulturer arbejder sammen, og omdanner sukker, til en lille mængde alkohol, kuldioxid, B- og C-vitamin, samt forskellige organiske syrer, i løbet af gæringen. Det er syrer såsom eddikesyre, glukonsyre, glukuronsyre, mælkesyre, oxalsyre osv. som er vigtige for det vores stofskifte.

En spaltnig af rørsukker (dissakarider) indleder processen med at danne syrer. Dette danner en nedbrydning af simple sukknerstoffer som glukose, frugtsukker og galaktose (monosakariderne) .

Denne spaltning sker ved hjælp af enzymer og syrer. Gæringsprocessen begynder med gærcellernes spaltning af sukker til alkohol. Denne proces kan beskrives med følgende formel:

C6 H12 O6  —> 2 C2 H5 OH + CO2

Sukker —> alkohol  +  kuldioxid

Kuldioxiden (CO2) reagerer med fugten i teen og danner kulsyre:

CO2 + H2O  —> H2CO3

Kuldioxid + vand  —> kulsyre

På samme tid opbygger eddikesyrebakterierne slimede hinder omkring Kombuchakulturen. De spalter sukkeret i cellulose og medvirker til, at membranen, som dækker Kombuchakulturen, efterhånden vokser.

På samme tid gærer de alkoholen, som produceres af gærcellerne, til eddikesyre og de andre organiske syrer. Dette er en iltningsproces, som kan beskrives med  formelen:

C2H5OH + O2  CH3COOH + H2O

Alkohol + ilt og eddikesyre + vand

Syringen af den sødede te sker således på grund af mikroorganismernes stofskifteproces i Kombucha kulturen. Hastigheden på syringen afhænger af, hvilke vilkår svampen har, for at få disse organismer til at arbejde sammen. Hvor meget plads kulturen har til at udfolde sig på, ud til siderne, tilgængelighed af luft, kvaliteten af vandet, hvilken te der anvendes, hvor meget sukker der anvendes og hvilken slags! Og vigtigst af alt, temperaturen.

På grund af de forskellige faktorer, vil syringsprocessen ikke altid forløbe på samme måde. I løbet af gæringsprocessen vil drikken afgive en behagelig, men skarp aromatisk lugt. Farven bliver lysere på grund af den forøgede syring. Ved formeringen af gærcellerne vil drikken blive en smule grumset, og små skummende luftbobler vil udvikle sig. Dette har at gøre med kulstoffets opsplitning til kulsyre, og som et resultat af fugtigheden i teen. Det sker også af og til, at en kulsyreboble bliver fanget under hinderne på væskeoverfladen og løfter dette pletvist, således at resten af hinderne hænger ned som et gardin hele vejen rundt, og gør at SCOBYen får et udseende som en vandmand.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s